mandag den 10. oktober 2016

Randershus og stalden i Halds borggård


Den flittige slægtsforsker mm. Ole Færch, der har gransket og transkriberet Lensregnskabet fra Hald 1541 - 46 (en udgivelse er på vej), har besøgt å-stedet, Hald III, og foretaget undersøgelser på stedet. Artiklen herunder redegør for det foreløbige resultat af undersøgelserne.

På Julius Eibes kort over opmålingen af voldene på Hald i 1827 står der lidt kryptisk Randershus på området nord for voldene, men der er ikke tegnet nogen bygning her, så Randershus har været et mysterium. Nu viser det sig, at der har stået et Randershus her samt en stald, og fundamenterne  hertil findes endnu under jorden. Hermed føjes en brik til Halds bygningshistorie. Eibes tegning viser området vest og nord for voldene som fast land med stier eller veje, bl.a.  ved kanten af voldene mod vest og nord.

Julius Eibes kort fra 1827

 Ved besøg i foråret 2016 bemærkedes i søbunden ved nordspidsen af borgøen en del tagtegl og murtegl i søbunden nær bredden. Her lå der også 4 store kampesten i noget, der kunne ligne fundamentet under hjørnet af et hus, og der sås en enkelt tilhugget granitkvader.  I efteråret 2016 er det konstateret, at det er et fundament til et hus på ca. 15,5 m x 9,3 m. Supplerende undersøgelser har vist, at der i nærheden er et fundament til et hus på ca. 10 x 28  m. Fundamenterne ligger ikke langt under grøntsværen og kan konstateres ved at prikke lidt ned i jorden. Spørgsmålet er så, hvad de fundne fundamenter er til. Her kan Rigsarkivet hjælpe.
 
Fundamenterne i søkanten
I Rigsarkivet i København findes i Hald lens regnskaber synsforretninger fra årene 1601, 1612, 1637, 1648 og 1662, nemlig når en ny lensmand kom til, og de fortæller detaljeret om bygningerne og deres tilstand, men ikke, hvor de lå. Randershus hørte til borggården, ikke til ladegården. Synsforretningen 1601fortæller, at Randershus var 12 fag langt, 2 lofter højt, meget forfaldent. To lofter højt indebærer, at huset var i tre etager med skrå loft i tredje etage. Ved siden af lå et halvtagshus på 6 fag, tækket med lyng. Stalden ved Randershus var 24 fag lang, gammel, og lofterne var så ringe, at kongens korn ikke kunne lægges der. 1612 fortæller synsforretningen, at Randershus var i bindingsværk med murstensudfyldning og tækket med strå, men støttet med stolper mod øst ud til søen og  i så ringe stand, at den skulle nedtages. Halvtagshuset nævnes igen med lyngtag, nu angivet med bindingsværk med murstensudfyldning. Stalden ved Randershus nævnes ikke 1612 men derimod kornhuset ”for slottet”, 28 fag, sikkert det samme som stalden ved Randershus, men åbenbart udbygget med 4 fag. Kornhuset var to lofter højt. 22 fag havde stråtag og 6 fag havde  stentag og i disse fag var der en skorsten og et kammer på det øverste loft. Kornhuset var også bindingsværk med murstensudfyldning. Både Randershus 12 fag og kornhuset 24 fag blev åbenbart samlet kaldet Randershus. Efter en kongelig ordre af 12. februar 1614 skulle lensmanden nedtage Randershus og bygge et nyt kornhus. Det lille halvtagshus må være forsvundet i den forbindelse. Synsforretningen 1637 nævner Randershus med 29 bindinger, hvilket er 28 fag. Det er det nye kornhus bygget 1614, som nu kaldes Randershus, åbenbart med samme størrelse som det gamle. 22 fag havde stråtag, 6 fag stentag. I de 6 fag var ”rostkammeret”. I huset var der gæstestald og dobbelte kornlofter, altså to lofter højt. 

18. oktober 1648 brændte Randershus med en stor mængde korn, således kongens indkomstkorn 186 tønder rug, 296 tønder byg, 305 tønder havre og 5 skæpper boghvede. Lensmanden fik skade på adskil­lige varer for mere end 500 rdl. som var beslagne vogne og sadler med tilbehør. Ingen vidste, hvordan ilden var opstået, »men ved Guds beskærmelse var slottet blevet skånet ved, at vinden, der først bar lige mod slottet, siden vendte.

Alt peger på, at det fundne fundament 9,3 x 15,5 m er til det Randershus, som 1601 nævnes med 12 fag. Det andet fundament 10 x 28 m er uden tvivl til stalden ved Randershus. Hvor det nye Randershus på 28 fag har stået, kan der foreløbigt kun gættes på, men måske løftes sløret, når Viborg Museum skal lave arkæologiske undersøgelser i sommeren 2017. Et gæt kunne være tættere ved nordvolden, hvilket kunne forklare, at man var bange for, at branden på Randershus 1648 kunne brede sig til bygningerne i borggården.

På nedenstående kort ses, hvordan bygningerne på Hald III kunne tænkes placeret år 1601. Kortet er baseret på den antagelse, at vandstanden i Hald sø lå noget lavere end nu og derved  muliggjorde ladegårdsbygninger på området vest for portbygningen. Af bygningerne udenfor voldanlægget er foreløbigt kun Randershus, nr. 10, og nr. 11, stalden ved Randershus lokaliseret. Dog bemærkes, at der også er fundet et fundament til et hus på ca. 5 x 9 m og nærved et andet hus, hvis udstrækning endnu ikke er konstateret. Alt tyder dog på, at der har været ladegårdsbygninger i området udenfor vindebroen, numrene 1-8 som vist i tegningen.

Skønnet placering af Hald IIIs bygninger 1601
Randershus nævnes allerede 29. juli 1570. Anne Lykke, enke efter lensmand Otte Krumpen på Hald, stævnede på Viborg landsting Corfitz Viffert, lensmand på Hald ang. to af fru Annes karle, som var gået ind i Randershus ”neden for” Hald Slot og havde udtaget en mand, som fru Anne havde fået dømt fredløs. Før de var kommet over broen ”som for Randershus er” med den fredløse mand havde Corfitz Vifferts folk stoppet dem. De var altså ikke kommet over slottets vindebro ved porthuset, hvilket vil sige, at der var to broer ud til slotsøen.  Landstinget frikendte de to mænd, da de ikke havde ”besteget” adelsslot eller volde, hvilket de kunne have mistet livet for efter gårdsretten, men havde eftersøgt den fredløse mand i Randershus udenfor adelsslottets grave og volde, da de havde sluppet den fredløse mand, da slotstjenerne ikke ville tillade dem at tage ham, og da det var forbudt at huse fredløse mænd.

Det mærkelige ord Randershus har ikke noget at gøre med byen Randers, men tolkes som noget, der lå udenfor eller i udkanten – i randen – af f.eks. en by eller et kvarter, her i randen af borggården på Hald.

Ole Færch, Aalborg